29. juni 2008
Frederiksværk – Hundested – Frederiksværk
Tid Position Log Kurs Dist Vind & vejr Observationer – dagbog
Ialt Frederiksværk – Hundested – Frederiksværk Gns. 4   21,2 Mest sol, svag – let WNW vind Alt i alt en fin tur, hvor jeg lærte meget, først og fremmest, at sejlene skal være sat ordentligt fra start, og at det er nemmere at starte en sejlads med en 180o vending end med et storsejl, der ikke kan komme helt på plads når båden ligge på tværs af vinden.
Og så skal man nok ikke være tilbageholdende med at overhale langsomt sejlende i havnen, når man har brug for styrefart og opskud til at komme ud af havnehullet for sejl.
10:52 Frederiksværk havn     0 Halvskyet, let WSW Forhalet til mastekranen p. gr. af vindretning – jeg skulle hellere have lagt båden langs pælene med stævnen mod vinden, det havde gjort det lettere at sætte storsejlet, som ikke kom helt på plads.
11:20 Indsejlingen
N55 57 10.7 E11 59 49.1
0     Sol, svag W En anden sejler generede mig ved at sejle langsomt for motor (ca. 1½ knob), så jeg ikke kunne få fart til at at gå gennem havnehullet samtidig med et let vindskift, og vendingen tilbage i havneløbet kiksede, så jeg gik på molens stensætning – og selvfølgelig udliggeren til en slange.
11:23 Indsejlingen
N55 57 10.7 E11 59 49.1
2 52 4 m Sol, svag W Endelig fri af bommen – nu lidt ind i havneløbet for at få orden på sejl og rig.
11:27 Pæl ved bro 2
N55 57 48.1 E11 59 53.6
0   150 m Halvskyet, svag W Fortøjet ved bro 2 for at få storsejlet halet helt i top (jeg prøvede at tage sejlet ned for at gøre det nemmere at komme fri af bommen, men det var en dårlig ide).
11:32 Klar af havnehullet
N55 57 46.4 E11 59 49.4
4 249 4 Sol svag WNW Endelig ude af havnen, stroppen. som jeg brugte til fortøjning er stuvet væk, og nu går det fint derudaf..
11:58 Kulhuse rende E bøje
N55 56 39.2 E11 56 57.4
5 231 1,9 Halvskyet, svag WNW Vinden er fin, ca. 3 ms, men lidt for spids til at komme gennem Kulhuse Rende – jeg må krydse; vinden svinger lidt, det bliver svært at bedømme, hvor mange vendinger.
Det er enkelte andre sejlbåde bå vandet, men ikke nogen, der vil volde problemer.
12:28 Vest for Kulhuse Rende
N55 56 16.2 E11 54 02.0
4 237 2,2 Halvskyet, Let WNW Renden klaret med 8 vendinger. En langkølet, vist 26 fods, satte forsejl da jeg indhentede ham lige før Renden, men jag går alligevel hurtigere, han går for spidst i vinden, måske fordi han også har motoren kørende.
13:02 Midtvejsbøjen
5 242 2,8 Sol, let WNW Fin fart til midtfarvandsbøjen. Min "konkurrent" går lidt nordligere, men jeg går en del hurtigere – og det er tid til at spise.
Drejer mod nord.
14:00 Nord for Hundested
N55 58 19.5 E11 50 37.0
4 45 3.9 SolSvag NW Lidt nord for midtfarvandsbøjen krydsede jeg langkøleren, jeg havde et par hundrede metet nordpå til ham fra mit drejepunkt, og måtte slå et lille sving østpå for at komme agter om ham.
På vej nordover løjede vinden lidt og drejede lidt mod nord, så jeg midtvejs måtte tage et kryds ind over sejlrenden for ike at komme for tæt på Korevlen syd for Hundested.
14:55 SE for Midtvejsbøjen
N55 55 05.3 E11 49 46.6
4 156 3,5 Sol Svag NW Egentlig ville jeg have rundet Kikhavn, og der var ikke langt igen, men af tidshensyn vendte jeg, lidt senere end jeg oprindelig havde planlagt. Turen sydover var som al sejlads på læns ret kedelig, men lidt lunere end turen nordpå.
16:09 Jydegrund
N55 56 43.5 E11 56 47.8
4 57 4,4 Sol Svag WNW På turen mod Kulhuse rende løjede vinden helt af, kun 1 – 2 ms, og en del af turen gik med en fart af 2 – 3 kn, men med vindpust, som kortvarigt bragte båden op på en fart af omkring 6 kn, heldigvis også da jeg skulle krydse færgens rute.
Jeg er gået lidt længere end strengt nødvendigt for at få acceptabel fart i skivet, for her er vinden mere stabil.
16:34 Indsejlingen
N55 57 44.3 E11 59 42.9
4 55 1,8 Sol Svag WNW En ret hurtig sejlads fra de grønne bøjer, gennemsnitsfarten er bare vist mindre, fordi jeg eksperimenterede med at sænke farten i havnen, men det er svært at holde farten nede med vinden agten for tværs – men det skal nok gå. Her lige uden for havnen er vinden løjet lidt.
16:40 På plads 3   0 Sol Svag WNW Rimelig tur ind – der var ikke megen vind i havnen, men jeg kunne alligevel ikke holde farten under 3 kn før jeg skulle til at dreje om den sidste bro med min plads, da forsvandt vinden helt et kort stykke tid, men det gik fint med at komme ind til pælene – med lidt for meget fart, men jeg fik bremset båden inden den kom for langt, jeg ville ikke mere end lige have stævnen inden for pælene inden jeg havde bjærget sejlene; en venlig mand stod ellers klar til at hjælpe med fortøjningen; jeg ved ikke om han blev fornærmet da jeg sagde, at jeg ikke ville ind på det tidspunkt.
Bjægninmg af sejlene, forkaling til broen og afrigning gik nemt og hurtigt.

Beklageligvis er sporet – selv på Google – ude af focus, det burde have ramt molen nederst i havnen,
det gjorde jeg i hvert fald lige ved X–et.